Hedebys (Valravn)

I den første drøm jeg fik Den døde mand han til mig gik Han sagde du skal fare til Hedeby Der bor alle mine frænder ni Min fader of min moder min søster og yngste broder Der bor Kristine min væne viv Hun forrådte mig mit unge liv Kristine med hendes møer fem De kvalte mig i silkeseng De bandt mig til et knippe hø Og førte mig over vilden høj -så vide da ganger der ord af Den samme svend jeg troede bedst Han rider nu min gode hest -så vide da ganger der ord af Han sladrer over bredden bord Og spotter mine børn med grimme ord Han spotter dem med deres far er død Og giver dem så liden brød Han går med min sølver kniv Og sover hver nat med min væne viv Så er du mand ud af min æt Så skal du føre min sag i rette -så vide da ganger der ord af af min æt så skal du føre min sag i rette Jeg vågnede af den drøm så brat Gravede op den døde mand samme nat Jeg satte ham op på min hest Så red vi som vi kunne bedst Da vi kom til Kristines gård Jeg satte den døde mand ved bord Den svend han fik så ondt et mod At blodet sprang fra hjerterod Er du Kristine ved dette værk kendt Så skal du blive på bålet brændt -så vide da ganger der ord af dette værk kendt så skal du blive på bålet brændt Hendes unge liv i jern blev spændt Inden maj dag lå hun på bålet brændt -så vide da ganger der ord af jern blev spændt inden maj dag lå hun på bålet brændt