Lokes Listighed

Vanir

Lokes listighed er ej for dåre at beskue
Et væddemål mod Sindre’s kunst var ikke svær at kue
Dværgene forrådte han, for egen vindings gunst
Bedragerisk og nederdrægtig, mestrer løgnens kunst


Loke’s listighed fylder ord med mørke…


Slangetunge hvisker blidt for ordet er hans styrke
Loke’s listighed, et spil for dine øjne
Vogt dig slangetungens ord, der stinker grumt af løgne


En mistelten blev Balders død, ved Høders hånd at falde
Loke snød den blinde gud, og sorgen ej påkalde
Fenrisulven, Midgårdsormen, Thor og Odins endeligt
Kaosfader kaldes han, aseguders mareridt


Loke’s listighed fylder ord med mørke…


I Ægirs sal der vagte han gudernes vrede
Med grumme løgne og bedrag, en ulv I fåreklæde
Slangetungen ytred’ ord for guder at bedrøve
Straffen falder for den mand der guders magt berøve


Loke’s listighed fylder ord med mørke…


Kaosfader, blodsforrædder, vogt dig gudernes vrede
Din niddingsdåd den glemmes ej, ej Asgård du betræde.
Narfes tarme bli’r dit bånd, skriget runge I Jotunheim
Slangetunge, jætteunge, din hvisken høres ej igen 


Lokes listighed, fylder ord med mørke…