Lysabild (Valravn)

I træets øverste grene Sad en pige så alene Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær Borte var alle hun havde haft så kær Og dødens vind den strejfede hendes kind I træets øverste grene sad en pige så alene Men håbet det boede i hendes unge sind Som lyset det flakkede i den røde aftenvind Og livet kyssede hendes kind Alene de andre er døde Alene alle er døde Alene resten er døde Lys mit lys 3 mile derfra sad i sorg en ungersvend Han troede ej mere han skulle få en ven Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå I det fjerne et glimt ud i mørket han så Han løb over stok og han løb over sten, gennem mos og krat og forrev sine ben Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov Han løb gennem hegn og han løb gennem krat, han stred sig igennem den mørkeste nat Alene de andre er døde Alene alle er døde Alene resten er døde Lys mit lys