Lokes Listighed (Vanir)

Lokes listighed er ej for dåre at beskue Et væddemål mod Sindre’s kunst var ikke svær at kue Dværgene forrådte han, for egen vindings gunst Bedragerisk og nederdrægtig, mestrer løgnens kunst Loke’s listighed fylder ord med mørke… Slangetunge hvisker blidt for ordet er hans styrke Loke’s listighed, et spil for dine øjne Vogt dig slangetungens ord, der stinker grumt af løgne En mistelten blev Balders død, ved Høders hånd at falde Loke snød den blinde gud, og sorgen ej påkalde Fenrisulven, Midgårdsormen, Thor og Odins endeligt Kaosfader kaldes han, aseguders mareridt Loke’s listighed fylder ord med mørke… I Ægirs sal der vagte han gudernes vrede Med grumme løgne og bedrag, en ulv I fåreklæde Slangetungen ytred’ ord for guder at bedrøve Straffen falder for den mand der guders magt berøve Loke’s listighed fylder ord med mørke… Kaosfader, blodsforrædder, vogt dig gudernes vrede Din niddingsdåd den glemmes ej, ej Asgård du betræde. Narfes tarme bli’r dit bånd, skriget runge I Jotunheim Slangetunge, jætteunge, din hvisken høres ej igen Lokes listighed, fylder ord med mørke…